Københavns Folkekor

Vores udlandsrejse 2004 gik til Torquay i Sydengland.

Sydengland er kendt for et nærmest subtropisk miljø, hvilket dog var aflyst under vores besøg. Vejret mindede mere om dansk forårsvejr med sol, regn, hagl og blæst. Men hvad gør det, når man møder varme mennesker?

Det var præcis hvad vi gjorde, da vi blev budt velkommen, først på vores hotel Ellington Court Hotel af Pat og Phil Hunt og siden af Torbay Singers. Vi følte os virkelig velkomne.

Med os på turen havde vi en del familiemedlemmer, både voksne og Børn, som på deres egen måde tilføjede koret en ekstra dimension af feriestemning. Det er nu engang sådan at vi dels er på korrejse men sandelig også på ferie.

Dagene blev som altid indledt med ”morgen andagt” – nej, det har ikke noget at gøre med kirkelige handlinger – vi siger simpelthen god morgen til hinanden med en lille gibbernakker inden vi spiser morgenmad. En herlig tradition, hvor hotelværterne blev introduceret til ædle danske dråber.

Efter morgenmaden var der morgensang for hele holdet, og siden gik vi over til den mere alvorlige del, med indøvelse og finpudsning af vores koncertprogram.
Mens dette stod på, var der rig lejlighed for vores familiemedlemmer, til at gå på opdagelse i byen på egen hånd.

Torquay er bygget på syv bakker. Det mærker man straks når man bevæger sig rundt. Flade veje findes der ikke mange af. Det går op eller ned, og det er stejlt. Man færdes ad stejle trapper, og føler sig snart som udpinte bjerggeder.
Men der er nok at kigge på for alle. Butikker med alskens ting og sager, cafeer, pubs, souvenirforretninger med særprægede varer på hylderne, og så sælges der Cream Tea alle mulige steder.
Der er seværdigheder nok at kigge på, bl.a. en fornem modelby, grotter, parker, en gammel landsby, havnen og en herlig natur langs kysten.

Endvidere er der et meget spændende fænomen at kigge på. Tidevandet, hvor forskellen på ebbe og flod er på mere end 2 meter.

Som sædvanligt var der arrangeret udflugter. Den ene var en sejltur ved Exmouth, hvor vi blev sejlet rundt med en udflugtsbåd, hvor der også var grilmad. Det blev en virkelig stor oplevelse, med mange skønne scenerier og også her en oplevelse af tidevandet.

En anden stor oplevelse var en heldags udflugt i bus i den særprægede Dartmore National Park. I ”vores” bus, med den faste chauffør Chris, blev vi kørt ud i dette fremmedartede landskab, hvor vejene er så smalle, at bussen kun lige akkurat kan komme frem. Man ved aldrig hvad man støder på her eller hvad der venter rundt om hjørnet. Pludselig var der en flok får på vejen, siden en løs tyr og så en stakkels lille dame i en bil. Nå, med tålmodighed og passende overtalelse blev alle hindringer ryddet af vejen.

Vi gjorde først holdt ved Haytor, som er den mest kendte af de såkaldte ”Tor’s”, en klippe, der stikker op igennem en bakketop. Den skulle naturligvis bestiges af nogle af de mest ihærdige i flokken, mens andre blot tog sig tid til en pause. Videre gjorde vi holdt ved et gæstgiveri Wayside Cafe i byen Widecombe in the Moor hvor vi smagte på ægte Cream Tea. Herefter kiggede vi os omkring i byen og sang lidt i kirken.

Turen gik videre og efter et stop i Tavistock endte vi ved Buckfast Abbey, som er et munkekloster, og hvor man ventede os. Vi havde fået lov til at synge i den store kirke.
Efter en herlig dag gik turen tilbage til Torquay.

Samværet med Torbay Singers startede med en fællesprøve med efterfølgende besøg på den lokale pub. Det blev en festlig start på vores samvær og venskab. Vi fik naturligvis noget godt engelsk l og kvitterede med – ja selvfølgelig – sang. Vi var ikke meget for at forlade pubben da den efter god engelsk tradition skulle lukke klokke 23.

Vi var værter for Torbay Singers ved en festmiddag på restaurant The Marina. Ved dette storartede arrangement med udsøgt mad og rigelige drikkevarer, blev de engelske sangere bl.a. introduceret til vores måde at feste på, med spontane sange og ikke mindst sanglege under kyndig ledelse af børnene. Vores venner så noget overraskede ud da de blev bedt om at klaske sig på lårene og sige ”kuk-kuk”.

Vores koncert i St. Matthias Church var formet som dels fælles optræden med Torbay Singers og dels korene hver for sig.
Det blev en stor oplevelse i det dejlige kirkerum. Publikum og sangere fik nogle store oplevelser, og blev vidne til de mangeartede facetter i korsang. Programmet var rigt varieret over hele registret fra det klassiske og til viser, gospel og spirituals.
En stor oplevelse garneret med en herlig buffet, gaveudveksling og – nå ja – mere korsang.

Denne koncert markerede endvidere afslutningen på vores besøg i Torquay, idet vi skulle hjem dagen efter. Derfor blev der taget behørig afsked med Torbay Singers med et stort tak for deres værtskab.
På hotellet fejrede vi efterfølgende vores succes på passende vis.
Janets far, Collin, holdt en tale i sin selvbestaltede egenskab af formand for den engelske støtteforening for Københavns Folkekor. Herunder nævnede han hvorledes en tur med koret forløber, hvor vi altid synger, spiser, synger, drikker og synger. Kører i bus – og synger – og – nå ja – synger.

Næste morgen var det tid til en tårevædet afsked med Margaret og Colin samt ikke mindst vores to pragtfulde værter Pat og Phil, inden vi drog af sted mod London. Undervejs nåede vi et lille stop ved det kendte fortidsminde Stonehenge.

Efter afsked med vores chauffr Chris, gik vi ind i lufthavnen hvor vi – rigtigt – sang!

En vel tilrettelagt og vel gennemført tur var slut, og vi er alle blevet et minde for livet rigere.